Rejsemålet er lukket for sæsonen. Lige før sæsonen starter igen, vil vi opdatere siden med information om udflugter, træffetider m.m.

Golf

Mallorca er en populær golfø, ikke mindst takket være det behagelige klima. Her strækker sæsonen sig fra februar til langt ud på efteråret. De bedste måneder er dog marts-maj, hvor her ikke er lige så varmt som i højsommeren. De fleste af vores nøje udvalgte golfbaner er bygget i 90'erne i moderne stil og tilpasset efter naturen. Desuden har flere af dem en vidunderlig udsigt ud over Middelhavet. 

Populære golfbaner er bl.a. Canyamel og Capdepera på østkysten samt Santa Ponsa, Son Termens, Maioris og Park Puntiró på vest- og sydkysten. På nordkysten, ved Alcudia, ligger den dejlige Alcanada-bane.